Books / fiction for children / eventyr

Kyllerylle


Description


Billedbog. Da Kyllerylle får en nød i hovedet udbryder hun: "Det fille, det falle i min hovedskalle", og det giver stor opstandelse blandt dyrene, der flygter og til sidst møder ræven.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 1999

By

By

Lis Eriksen

d. 14. Oct. 1999

Der er så megen rytme i ordene: "Det fille, det falle i min hovedskalle", så man sagtens kan forestille sig, blot ved en gennemlæsning, hvorfor remseeventyret er genfortalt igennem så mange, mange år måske alene på grund af "omkvædet". Teksten er som den bør være – med gentagelser, direkte tale, beskrivelse og først og fremmest en rytme, der giver en dejlig højtlæsnings- og lytteoplevelse. Jan Mogensens billeder rummer netop de detaljer og den dynamik, der kan nydes af de alleryngste eventyrlæsere fra 3-4-årsalderen, uden at billederne går for tæt på og bliver skræmmende. Alligevel fornemmer man, når man betragter billederne, dén pippen, kaglen og skræppen, der må være i et persongalleri af ophidsede, fjerede dyr, og der er slet ingen tvivl om, at de små læsere i deres identifikation med Kyllerylle hurtigt vil remse med. Min 5-års pige blev ligefrem direkte vred på ræven, og det er der sikkert ikke noget at sige til... Forsidebilledet viser den ophidsede Kyllerylle i fuld fart gennem skoven, og bagsideteksten resumerer kort handlingen i eventyret.


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 1999

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 14. Oct. 1999

Jan Mogensen har nyfortalt og illustreret det gamle folkeventyr om den dumme kylling, Kylle-Rylle, der får en nød i hovedet og tror skoven falder ned over den og de andre fugle. Derfor skynder den sig at advare de andre. Under deres flugt ud af skoven møder de ræven, som tilbyder at hjælpe dem, men som ender med at få mad til sig selv og sine unger. Teksten er let tilgængelig, baseret på remser og gentagelser, som gør den meget læsevenlig for de små læsere. De enkle helsides farvetegninger på højreopslagene er tæt relateret teksten. Under teksten på venstreopslagene ses den voksende flok af fugle. Trods et egentlig blodigt forløb er disse detaljer udeladt i tegningerne, men alligevel er det sørgelige hændelsesforløb for fuglene, men lykkelige for ræveungerne, klart indikeret. Omslagsillustrationen virker appellerende på målgruppen, som er børn i indskolingen. Den kan anvendes til oplæsning i indskolingen og kan selvlæses fra ultimo 1. kl.


Kristeligt dagblad

d. 17. Feb. 2000

By

By

Birgitte Larsen

d. 17. Feb. 2000