Books / fiction for children / roman

Låst


Description


Det er forbudt at låse døren, men storebror larmer, så Inga låser døren og hygger sig med sin tegneserie. Men så slukker storebror lyset, og Inga bliver bange. Og nu kan hun ikke få låst døren op.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. July 2014

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 1. July 2014

Letlæst (lix 14) bog i serien Læseløve til børn, der er i gang med at læsetræne. Fra 1. klasse.

Hvem kender ikke til at storebror larmer, og man gerne vil have ro til at læse? Bogen beskriver en velkendt situation, når børn er alene hjemme. Storebror driller uden at tænke på konsekvensen. Inga vil have ro. Hun ved, at det er forbudt at låse døren til badeværelset, men Aksel hører intet. Han spiller computerspil og råber og skriger. Med møje og besvær får Inga lirket nøglen ned fra sømmet over karmen. Hun låser døren og hygger sig med sin tegneserie. Da Aksel opdager, at Inga er væk, driller han og slukker lyset. Inga bliver bange. Nøglen falder på gulvet, Aksel går, og nu ser Inga et monster bag forhænget til brusekabinen. Da far kommer hjem, prøver han at berolige Inga, men det er svært. Han må sparke døren ind. Inga er rædselsslagen. Til aftensmad laver de alle tre monstermad. Teksten er sat med stor typografi med god luft mellem afsnit. Læsesynet er holistisk. Illustrationen på omslaget viser Inga, der har låst sig selv inde. Illustrationerne er simple. Bagerst er gode ideer til, hvordan forældre kan opmuntre deres børn til at læse.

I 2013 udkom Mord af Oscar K (lix 6) og i 2014 Det skøre skelet af Peter Gotthardt (lix 19).

Bogen er til læsetræning. Barnet kan måske genkende og identificere sig med Inga. Et gys fra hverdagen, om irriterende storesøskende og en advarsel om ikke at låse sig selv inde. Børn i 1. klasse elsker små gys.