Books / nonfiction / håndbøger

Labrador retriever : udvælgelse, pasning, træning og aktivering


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2011

By

By

Mette Fersum

d. 14. Apr. 2011

Bogen henvender sig til dem, der har eller ønsker at købe en labrador retriever. Bogen vil også være egnet for hele familien, og for børnene der godt kan læse med.

Bogen er en beskrivelse af racen labrador retriever og udvælgelse, pasning, træning og aktivering. Bogen gennemgår i store træk emner som det grundlæggende udstyr til hunden, foder, hvordan den bliver stueren, hvordan man skal sørge for at holde den velplejet fra hoved til hale, herunder hvordan man skal pleje pelsen og poterne, sygdomme herunder infektioner herunder også lidt om førstehjælp, opdragelse herunder hvordan man lærer hunden at være alene hjemme, rangorden og trygt samvær med hele familien. Ligeledes kan man læse et kapitel om, hvordan man finder den rigtige hund og opdrætter. I sidste kapitel gives en miniguide i apportering for begyndere. Det er tydeligt, at forfatteren har stor erfaring med racen labrador retriever, og at hun har forståelse og respekt for, at den både er en jagthund og også en familiehund. Bogen er meget læsevenlig og fint opsat med mange billeder af flotte retrievere. På mange af siderne er små faktabokse med info om de enkelte emner. Bogen vil egne sig godt til at læse sammen i hele familien og blive brugt som udgangspunkt for en samtale om hundens ve og vel og opdragelse.

Senest er Bogen om labrador retriever, 2005.

En fin og læsevenlig bog om labrador retriever og udvælgelse, pasning og pleje. Velegnet til familielæsning.