Domestic noir-thriller om kvinden Anna, hvis velhavende forældre uventet begår selvmord med syv måneders mellemrum. Men et år efter, på årsdagen for moderens selvmord, får Anne et mystisk og anonymt brev som antyder, at hendes forældre ikke begik selvmord. For læsere af domestic noir-romaner og psykologiske thrillers.
Anna er et år senere selv blevet mor. Sammen med kæresten Mark har hun fået datteren Ella, og de bor nu i hendes afdøde forældres hus. Anna har aldrig kunnet ryste følelsen af, at hendes forældre ikke begik selvmord af sig, og da hun modtager det anonyme brev, bekræfter det hendes mistanke. Hun går til politiet for at få opklaret hvem der dræbte hendes forældre. Men så begynder der at ske mærkelige ting. Hun kan pludselig dufte sin afdøde mors parfume i huset, og hun føler sig konstant iagttaget. En dag finder hun en kanin sprættet op på trappen til førstesalen - en blodig masse af indvolde spredt ud over det hele. Mark begynder at tro, at Anna er ved at blive psykisk ustabil. Pludselig en dag ringer det på døren, og intet bliver det samme igen.
En virkelig god psykologisk thriller, som er meget underholdende og som hele tiden overrasker. Et godt og indviklet plot, som er helt uovertruffent udført. En god læseoplevelse.
Ønsker man en anden domestic noir-roman med et godt og indviklet plot, så kan bogen Drevet til mord af Rachel Abbott anbefales.