Books / fiction for children

Lad mig være! : Lotte lærer at sige stop


Description


Billedbog. Lotte på 6 år føler, at storesøster, mor og far ikke respekterer hendes privatliv. Derfor gør hun oprør, og får også mod til at sige nej til dyrehandleren, der vil give hende en gratis madskål for et kys.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2005

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 14. Nov. 2005

Dette er Jana Freys sjette børnebog på dansk. Skrækkelige søde små søskende udkommer samtidig. Bøgerne er oversat fra tysk, og de fleste har en handling, der giver anledning til at tale med barnet om hverdagens problemer. Denne bog har et efterord til den voksne, hvor forfatteren betoner vigtigheden af at styrke barnets selvværd. Barnet skal herved blive i stand til at sætte grænser og sige fra, hvis nogen krænker det. Bogen indeholder 9 korte illustrerede fortællinger, der alle fylder et dobbeltopslag. Lotte på 6 år er hovedpersonen, som i 9 tilfælde siger "Nej" eller "Stop". Situationerne går fra, at Lotte ønsker at bade uden at blive forstyrret af forældre og søskende, til at sige nej, da dyrehandleren tilbyder et gratis vandtrug til kæledyret, hvis Lotte vil give ham et kys. De store farveillustrationer fremhæver tydeligt budskabet i teksterne og vil tiltale målgruppen, der er de 4-8-årige. Bogen er velegnet til højtlæsning med efterfølgende snak i børnehaven eller i de første skoleklasser, men kan naturligvis også danne baggrund for en snak mellem forældre og børn.



Information and editions