Books / nonfiction / vejledninger

Læder : en grundbog


Description


Grundbog med teknikker og vejledning til at arbejde med læder. Bogen inspirerer med syv læderprojekter og henvender sig både til begyndere og øvede.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. June 2014

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 10. June 2014

Grundbog i at arbejde med læder. For dem der vil kreere professionelt udseende produkter.

Henriette Andersen har en fortid som håndarbejdslærer, underviser i læderarbejde, og har tidligere udgivet to bøger om læderarbejder. Læder er en indgangsbog til dem, der gerne vil i gang med håndsyede læderprojekter. På hovedparten af siderne gennemgås fagudtryk, typer af læder, værktøj og teknikker. Alt sammen med det formål at få læseren godt i gang og få metoderne til at fungere i første forsøg. Til læderarbejde findes et væld af udstyr, men for at starte på det første projekt behøver man dog ikke det vilde. Til sidst i bogen findes 7 projekter, man kan kaste sig ud i med sin nyerhvervede viden. Opskrifterne inkluderer bl.a pung, taske og iPhone-cover. Projekterne og stilen har et professionelt og lækkert udseende, og der kæles for detaljen. Bogen er flot illustreret, og tekst og vejledninger er deltaljerede og forståelige.

I nyere tid er der ikke udgivet en så grundig bog om grundteknikkerne i læderarbejde. Andersens tidligere bog Vådformning af læderdyr er knap så kompliceret. Bogen er udgivet på forfatterens eget forlag, der for nyligt også har udgivet Pels-en grundbog og Tasker i pels og læder.

Bogen fungerer som en komplet indgang til læderarbejde. Gennem en grundig gennemgang af teknikker og udstyr, klædes læseren godt på til at komme i gang. En bog for hobby-læderentusiasten, der vil have et lækkert produkt.


Håndarbejde nu

Årg. 49, nr. 3 (2014)

By

By

Lisbeth Tolstrup

Årg. 49, nr. 3 (2014)