Lilian Brøgger er altid ny og overraskende, fordi hun formår at variere sit billedsprog fra bog til bog. Denne gang er det glade, poetiske himmelrumsbilleder til en rigtig godnathistorie. Denlille engel er så ked af det. Hun kan nemlig ikke finde sin hovedpude, en dejlig blød lammesky, som hun selv har fundet. Men englefar, der netop er gået til ro i sin himmelseng med det blåstjernetæppe, er sød. Han står op igen, og sammen flyver de ud i himmelrummet for at lede efter den forsvundne lammesky. Det er en sød, charmerende historie, som fantaserer over og spiller på defænomener, der knytter sig til himmelrummet, og som de møder på turen: et tordenvejr, som får englefar til at bryde ud i tordensang, et syngende englekor, græssende himmelkøer og en flot regnbue,der hæver sig over et tæppe af pastelfarvede lammeskyer. I en skyhule inde mellem alle lammeskyeme finder englefaren og englepigen den frække og drillesyge lillesøster-og den forsvundne hovedpude.Li lian Brøggers dejligebilleder i klare farver er prikken over i'et. De rammer tonen og himmelstemningen rent og bobler af liv og humor. Med den dybblå himmel som baggrund er der lammeskyer medøjne, næse og mund, tordenskyer med små kække hatte, en herlig skypudekamp og selvfølgelig har både sovedyr og vækkeur englevinger. Til børn fra 4 år.