Books / fiction for children / rim

Langer og Smets æøå


Description


Billedbog. Rim med fantasifulde historier om dyr og brug af talemåder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. July 2016

By

By

Lotte Klemens Thomhave

d. 15. July 2016

Fantasifulde rim om dyr med versefødder, der sidder lige i skabet, til højtlæsning for de små i hjemmet eller i daginstitutionen.

"Æøå" er en bog med 29 rim, ét til hvert bogstav i alfabetet. Alle rim har 5 linjer med rimmønstret aabba, der er særligt for limericks. Hvert bogstav har sin egen afsluttede historie. Det er hovedsagligt fantasifulde historier om dyr, fx en and, der drikker absint, en kamæleon, der er kåd og en bladskæremyre med slidte bisser. Flere af rimene benytter sig af talemåder. I rimet om bogstavet æ lyder det sådan her: En ældgammel/ægyptisk krokodille/lokkede ænderne til med list og snilde/Den ævlede fornærmet/men havde noget i ærmet/Og fik andemad til sit ædegilde. Teksterne indeholder også moderne ord som "xfactor-stjerne" og "overborgmester". Smet og Langer har tidligere samarbejdet om billedbogen Drengen der ville smage en kebab.

Der er både meget at kigge på, lytte til og snakke om i denne nye alfabetbog. Børn og voksne kan få mange timer til at gå med at snakke om betydningen af gamle ord som 'jante' og 'fjante', grine af de skøre historier og opdage finurlige detaljer i tegningerne. Bogen er i højformat med tegninger i klare farver og svungne former.

Billedtalebetet i serien om alfabetbøger inddrager også talemåder i rimene.