Books / fiction for children

Lasse på potten


Description


Billedbog. Lasse bruger ikke ble mere. Han har fået rigtige underbukser og er ved at lære at bruge potten. Første gang går det ikke, men næste gang gør det.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Dec. 2010

By

By

Else Lerche

d. 6. Dec. 2010

De to billedbøger er til børn fra omkring 2 år til ca. 3 år. De kan især bruges i situationen, hvor barnet skal lægge bleen og lære at bruge potte eller toilet.

Forfatteren kendes fra pege- og billedbøger, bl.a. Pelle bliver større, 2010. Lasse har fået rigtige underbukser og en potte. Første gang han sidder på den, kommer der ikke noget i den. Lidt efter, mens han leger, tisser han i bukserne, men næste gang når han på potte og leverer både stort og småt og husker at vaske hænder. Bogen med Laura er lavet over samme koncept. Hun bruger blot toilet med et barnetoiletsæde på. Begge bøger understreger, at Laura og Lasse er store, større end deres små søskende, der bruger ble. Det er anerkendende pædagogik, der ligger til grund for tonen i bøgerne, ingen skæld ud når det går galt. Det er brugsbøger, der nok rummer en lille historie, men det er det at blive renlig, der er det vigtigste. Illustrationerne er tegnet i Pauline Ouds vanlige farvestrålende streg og med sort kontur. Stilen er rund, venlig og naivistisk. De fleste er nærbilleder og indeholder næsten kun handlingsbærende elementer og er en god støtte for teksten. Forsiderne viser tydeligt, hvad bøgerne beskæftiger sig med, der samme gælder bagsideteksten.

En lignende bog om pottetræning er Katinkas potte, 2008 og en bog om at bruge toilettet er Hvem har pruttet i Lasse-Leifs bukser, 2010.

Forældre efterspørger bøger om at smide bleen og bruge potte eller toilet, til dem er disse bøger udmærkede brugsbøger.



Information and editions