The libraries' assessmentd. 23. Aug. 2005ByByLars Larsend. 23. Aug. 2005Bøger om køretøjer drager drenge i alle aldre. Det samme vil denne bladrebog om store og kæmpestore lastbiler gøre. 14 dobbeltopslag præsenterer i billeder og tekst trucks og lastbiler på arbejde. Bogen svarer i layout og opbygning til de tidligere bøger i serien Maskiner på arbejde. De fleste opslag består af et stort billede fra kant til kant med et par mindre billeder som supplement. Den korte tekst er præget af mere eller mindre tilfældige oplysninger, men passer fint til billederne. Der er valgt en temmelig stor typografi til brødteksten og lidt mindre til supplerende tekst og billedtekster. Flot forside med en gul Freightliner truck. Mange af bogens oplysninger er almindeligheder som også passer på danske forhold, men billedmaterialet er præget af engelske, amerikanske og australske lastbiler, som ikke ses i Danmark. Bogen egner sig bedst som bladre- og snakke-sammenbog for 5-6-årige, mens selvlæserne fra ca. 9 år nok hurtigt vil miste interessen. Et bedre bud på bøger om lastbiler er Lastbilbogen, 2003/03 og Truckerbogen, 2004/49. Read the full assessment