Books / fiction for children / eventyrlige fortællinger

Lauras julestjerne


Description


Billedbog. Laura og Tommy skal sammen med mor og far holde jul hos moster Martha. Men så går bilen i stykker. Julestjernen hjælper dem med at få en god juleaften alligevel.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 1998

By

By

Else Lerche

d. 4. Sep. 1998

Billedbogen Lauras stjerne udkom i 1997. At der kommer en fortsættelse om Laura og stjernen ved juletid, er næsten oplagt. Men som i Lauras stjerne virker slutningen lidt søgt, lidt utroværdig. Indledningsvis resumeres, hvordan Laura fik stjernen og sendte den tilbage til himlen. Sammen med far og mor skal Laura og hendes lillebror Tommy nu holde jul hos moster Martha. Spændte kører de afsted, sneen falder, julestemningen breder sig. Men så går bilen i stå. De fragtes hjem igen i en kranvogn. Tommy er knust, de har intet juletræ. Laura vil glæde ham og finder en stor grangren, der kan gøre det ud for juletræ. Men hvad med pynten? Lauras stjerne placerer sig på toppen, så det hele skinner og glitre smukt. Teksten er som historien enkel, skrevet i et mundret sprog. Det er illustrationerne, der bærer bogen. De er tegnet i en enkel, naiv streg i et levende farvespil og med en del detaljer. De udstråler varme, poesi og julestemning. Stjernen er ekstra flot, lavet i glitrende sølv med holografi-effekt. Illustationerne viser en harmonisk familie og udtrykker børnenes skiftende stemninger, så det kan forstås af børn fra 3 år.


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 1998

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 4. Sep. 1998

Denne julebilledbog er en selvstændig fortsættelse af Lauras stjerne fra 1997, som handlede om venskabet mellem Laura og en lille stjerne. I samme enkle og varme sprog og med glade illustrationer i dejlig akvarel og med den søde lille holografiske stjerne får vi historien om en juleaften, der går i vasken, fordi bilen får motorstop på vej ud til moster Martha. Eller er lige ved at gå i vasken, for Lauras stjerne sørger for, at det også bliver jul hos Laura. Som forgængeren er det en rigtig godnat- og hyggebog for førskolebørn og børn i børnehaveklassen. Julestemningen er helt i top (den er som bekendt bedst, når den er uventet), så børn i 1.-2. klasse kan også have fornøjelse af bogen.