En kok og en gartner er her fundet sammen i deres fælles passion for krydderurter og har lavet denne have- og kogebog, som giver vejledning i dyrkning af krydderurter. Samtidig får man en masse opskrifter. For alle med interesse i krydderurter.
Bogen, som fokuserer på 15 populære krydderurter, er inddelt i 2 afsnit; I haven og I køkkenet. I det første afsnit får hver krydderurt 2 sider, hvor dyrkning, pasning og høst gennemgås, og der gives input til dem med meget lidt plads til rådighed. Det andet afsnit indledes med en lille kokkeskole omkring madlavning med krydderurter; hvorefter 15 kapitler med opskrifter følger. Hver krydderurt har sit eget kapitel, som indledes med et 2-siders opslag om brugen af fx basilikum og hvilke smagskombinationer, der er gode. De efterfølgende opskrifter viser, hvordan krydderurter kan bruges i næsten alle slags retter uanset om det er vegetarisk, fisk, gris eller sågar cookies. Lisa Baker Morgan er uddannet kok fra Le Cordon Bleu i L.A. og Ann McCormick bl.a. klummeskriver fra Herb Quarterly. Begge er desuden bloggere.
En god bog for dem der, elsker krydderurter - også for dem som ikke selv dyrker dem.
Krydderurter i have og køkkenAarstidernes køkkenhave, 2014 har samme kombination af havebog og kogebog, hvor Aarstidernes køkkenhave, 2014 har fokus på hele køkkenhaven mht. både dyrkning og madlavningKrydderurter i have og køkken, 2014 har samme kombination af havebog og kogebog, hvor , 2014 har fokus på hele køkkenhaven mht. både dyrkning og madlavning.