Books / nonfiction / biografier

Le Klint : design - håndværk - historie


Description


Om lampefirmaet Le Klints designvirksomhed og historie, udgivet delvis som jubilæumsbog i anledning af firmaets 65 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Oct. 2008

By

By

Jette Andreasen

d. 3. Oct. 2008

Lampevirksomheden Le Klint har gennem 65 år leveret belysning til rigtig mange danske hjem. Designinteresserede får her historien om de plisserede skærme.

Bogen er primært et virksomhedsportræt, der viser frem uden at grave dybt. Den første Klint-lampe blev tegnet af Grundtvigskirkens arkitekt P. V. Jensen-Klint, og traditionen med at folde skærme videreførtes af sønnerne Kaare og Tage. Sidstnævnte sørgede for, at husfliden blev til et egentligt firma. Historien fortælles kronologisk, suppleret af afsnit om de enkelte lampemodeller og de mange designere, som gennem årene har bidraget med nye og eksperimenterende former. Undervejs gøres der lidt ud af højdepunkter som udnævnelsen til Kgl. Hofleverandør i 2003, designpriser og tv-udsendelser om de foldepiger, som stadig udøver det specialiserede håndværk med lampeskærmene. Bogen er gennemillustreret og indeholder yderligere et billedgalleri af udvalgte lampemodeller fra 1940'erne og frem til i år.

I 1999 udkom Le Klint: Erindringstråde, som især er baseret på negative oplevelser i familiefirmaet. I bøger om dansk design er Le Klint naturligvis omtalt, og der findes mindre kataloger; men bogen her er den første monografi om lampefirmaet.

Et lidt overfladisk virksomhedsportræt baseret på en rigtig god historie om den husflid, som blev til et stykke Danish Design.