Books / nonfiction

Ledelse og selvforståelse : kom ud af boksen


Description


Gennem en fiktiv historie præsenteres tankerne om selvbedrag og ophævelsen af det i en ledelsessammenhæng.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 28. Aug. 2009

Inspirationsbog for alle, der arbejder med ledelse og selvudvikling, samt til opgavebrug fra og med handelsskoleniveau.

Umiddelbart lettilgængelig bog om ledelse og selvforståelse. Stilen er velkendt fra især amerikansk managementlitteratur, hvor ledelsesmæssige begreber og problemstillinger konkretiseres gennem en allegorisk fortælling. Bogen udkom i USA i 2000, og er på bestsellerlisterne. Fortællingens jeg-fortæller møder en ny chef og mentor, der får ham til at indse, at de problemstillinger han mere eller mindre ubevidst bokser med skyldes ham selv. At han med selvbedragets kraft hele tiden tror han presser på efter en eventuel løsning, men at hans manglende evne til at komme ud af "boksen", tænke anderledes, samt hans manglende selvindsigt som leder, gør han ingen steder kommer, og oftest blot gør problemerne værre. Fortællingen, der styres og drives af en række dialoger mellem jeg-fortælleren og hans mentor eksemplificerer først den allegoriske "boks", hvor man som leder hele tiden er afgrænset af 4 hjørner man kan støde imod. Det forklarer med eksempler og cases, hvordan man som leder ender i "boksen", og hvordan man efterfølgende kan komme ud via selvindsigt og selvforståelse.

Der er mange andre bøger om anderledes ledelse. Et andet eksempel på brug af allegoriske fortællinger i management og selvudviklingslitteratur er Sådan spiser du en elefant fra 2008.

Sympatisk letforståelig, pynter på hylden, skal nok trække læsere, men ikke et uundværligt must.


Berlingske nyhedsmagasin

2010, nr. 5

By

By

Henrik Day Poulsen

2010, nr. 5