Books / nonfiction

Lege


Description


140 lege med fleksible legeregler, som man kan ændre efter behov: deltagernes alder, størrelsen af legearealer eller om man er udendørs eller indendørs.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Dec. 2011

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 13. Dec. 2011

Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, dramalærere og ledere i det frivillige foreningsliv. Legene kan anvendes i fx dramaundervisning, idrætsundervisning og som afbræk og socialisering i den almindelige undervisning på forskellige niveauer fra børnehave til voksenundervisning.

Bogen består af 140 lege, hvoraf mange har variationer, så det reelle antal lege er endnu større. De fleste lege er lege, der er leget i generationer. Kategorierne gætte- og findelege, dramatiserings- og problemløsningslege, hitte-ud-af-systemet-lege, motionslege og boldlege. Hver side er delt i to spalter med én legebeskrivelse i hver. Legereglerne er fleksible, så de kan ændres efter deltagernes alder, legeareal, eller om legen foregår indendørs eller udendørs. Legebeskrivelserne er korte og lette at gå til med deres enkle og klare sprog. Nogle lege fylder kun 5-6 linjer. Forfatteren er tilknyttet et teater og har været lærer på pædagoguddannelsen. Hun har udgivet et dramastykke for børn og unge, Huset på øen : en børnegyser, 2009.

Der findes mange bøger med lege. Denne indeholder alle de lege, man har brug for. 3. udgave har fået nyt forord. Flere af legene er blevet ændret, nogle lege er udskiftet, og der er tilføjet endnu flere variationer.

En god håndbog med mere end 140 enkle lege til alle, der elsker at lege - og som inspiration for alle, der vil give børn og unge glæden ved den fælles leg. Med denne legehåndbog i hånden behøver den voksne igangsætter ikke søge andre steder.



Information and editions