"På det ene mørke album, 'Legebørn', er der har skruet gevaldigt ned for solen. Første sætning lyder: »Jeg græder, når jeg mister mine ord«. Rud Aslak synger om, at man kan brænde sig på kærligheden, især på numrene 'Leger med livet', og 'Ildebrand'. Og der er smukke mørke kor, spansk guitar, store smukke armbevægelser på 'Fra Wien til Rom', 'Kys eller kram' ... Det klæder Barselona at gå ind i den eksistentielle tvivl og søgen på sange som 'Jeg så livet forlade mig', der lyder som en ny dansk klassiker. Barselona viser her, at de kan skrive sange, der holder længere end sommerens kortsigtede løfter ... [det] sitrer og syder på de ildspåsatte sange på det mørke 'Legebørn', som trods titlen lyder herligt meget som voksenmusik".