Games / computergames

Lego DC super-villains


Description


Actionspil. Da superhelte fra The Justice Syndicate overtager kontrollen med Jorden fra The Justice League, må superskurkene arbejde sammen for at besejre heltene. Du er The Rookie, og din evne til at opsuge andres superkræfter vil få en central betydning i den kommende kamp.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 20. Nov. 2018

Action-adventure. Skab din egen superskurk og kæmp sammen med Lux Luthor, Jokeren, Harley Quinn og andre superskurke fra DC-universet. Fra 7 år.

Superheltene i Justice League forsvinder sporløst. En mystisk gruppe af lignede helte tager deres plads, men er i virkeligheden onde skurke, som står bag de ægte superheltes forsvinden. Nu er det op til dig, Lex Luthor og de andre superskurke, at få de gode gamle superhelte tilbage. Spillet er i opbygning identisk med Lego Batman-trilogien. Gameplayet skifter mellem forskellige action-sekvenser og puzzles. Som ved de tidligere titler i Lego Batman-trilogien, får man undervejs adgang til en lang række spilbare figurer fra DC-universet, hver med unikke evner. Lego DC Super-Villains skiller sig ud ved at integrere en brugerskabt figur i spillets historie. Man starter med at sammensætte udseende og kampstil, og får undervejs adgang til superkræfter. Engelsk tale med dansk tekst.

Udvikleren Traveller's Tales har endnu engang formået at skubbe noget friskhed ind i det aldrende lego-spil-koncept. Det er i sig selv sjovt og underholdende at sammensætte en skør eller drabelig superskurk fra bunden, og at dernæst lade dem kæmpe side om side med de kendte superskurke. Rammehistorien med de falske superhelte fungerer glimrende. Man kunne godt ønske sig lidt mere gameplaymæssig fornyelse, men alt i alt er det en sjov, sympatisk og børnevenlig oplevelse. PEGI: 7 og ikoner for vold og uhygge. Kan magtes fra 7 år.

Batman-trilogien, bl.a. Lego Batman 3 - beyond Gotham (Playstation 4).


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2018

By

By

Henrik Schou

d. 23. Nov. 2018

Under et indbrud i Professor Ivo's laboratorium bliver du, The Rookie, anholdt og efterfølgende overført til fængslet Strykers Island. Her møder du Lex Luthor og din kriminelle løbebane som superskurk kan begynde! For alle fra ca. 7 år.

The Rookie, der har evnen til at absorbere andres superkræfter, skal sammen med en række af DC universet's skurke, fra Adam Strange til Two-Face, bekæmpe heltene fra the Justice Syndicate - superhelte fra et andet univers, der har sat de sædvanlige superhelte ud af spillet. Det gør de på missioner i Lego-versioner af bl.a. Metropolis og Gotham, hvor action, Lego-byggeri og simple puzzles kombineres.

Man ved efterhånden hvad man får, når man spiller et LEGO spil fra Traveller's Tales. De har udviklet i nabolaget af 20 LEGO spil, alle baseret på mere eller mindre samme velfungerende grundide. Spilmæssigt fortsætter Super villains hvor de foregående Lego spil slap. Der er kun ganske få nyheder, fx. karaktergalleriet, der udelukkende er fra DC Universe, og muligheden for selv at designe sin egen superskurk. Spillet er, som sine forgængere, absolut bedst, hvis man spiller to. Grafikken er nydelig og minder om tidligere udgavers. Spillets co-operative mode er, som altid, et hit og der er nok at tage fat på for at befri alle figurerne. Det er god underholdning for både børn og barnlige sjæle. PEGI 7.

DC Super villains er det fjerde DC-inspirerede LEGO spil, efter spillene i LEGO Batman trilogien (det seneste var Lego Batman 3 - beyond Gotham (Playstation 4) fra 2014).