Books / nonfiction / leksika

Leksikon i statskundskab


Description


Gennemgang af statskundskabens begreber, teorier og metoder, om de politiske ideer, ismer og institutioner samt biografier af fagets store teoretikere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Sep. 1997

By

By

Søren Brunbech

d. 12. Sep. 1997

Leksikonet er, som et fælles nordisk projekt, skrevet af danske, norske og svenske politologer. Det beskriver begreber, teorier, metoder og personer, der er centrale for universitetsdisciplinen statskundskab. Statskundskab forklares i leksikonet selv som betegnelsen på det systematiske studium af politik, stat og statsstyre. Altså den disciplin, der med videnskabelige metoder søger at forstå og forklare politiske sammenhænge. De enkelte artikler definerer og giver en kort indføring i de faglige begreber. Længden af artiklerne er i gennemsnit på en halv side, men varierer en del. Nogle eksempler på artikler på mere end én side kan belyse spændvidden i emnekredsen og karakteren af opslagsordene: behavioralisme, bureaukrati, demokrati, elite, hegemoni, individualisme, koalisionsteori, komparativ politik, korporatisme, menneskerettigheder, naturret, policyanalyse, socialisme, vælgeradfærd. Der er et henvisningssystem mellem artiklerne. Alle artikler er signerede, og efter enkelte er der litteraturhenvisninger. Det er et leksikon, der især vil være anvendeligt for universitetsstuderende til afklaring af centrale begreber, men det vil naturligvis også kunne bruges af andre med interesse for politik.



Information and editions