Books / nonfiction / kogebøger

Lêlês grønne køkken


Description


Vietnamesiske retter, hvor grøntsager og krydderurter har hovedrollen, mens kød og fisk fungerer som tilbehør.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. May 2014

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 20. May 2014

En vietnamesisk kogebog med vægten lagt på det grønne, der vil tiltale alle der godt kan lide vietnamesisk mad.

Forfatteren Lê Anh kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning for 35 år siden. Hun og hendes brødre ejer de succesfulde restauranter LêLê i København. I denne kogebog kommer vi "back stage" og får indblik i den mad, familien spiser til daglig, og den de tilbereder til deres gæster. Det er det grønne køkken, hvor kød er tilbehøret - og der er både saucer, fingermad, salater, supper osv. Derudover er der noget om brugen af opskrifterne, den femte smag, forskelligt tilbehør samt LéLés historie. Vietnamesisk mad er som udgangspunkt meget sundt, og da disse retter er baseret på grønsager, gør det dem kun endnu sundere. Der er nogle ingredienser, der nok ikke vil være kendte for alle, men ifølge bogen kan det hele købes i større supermarkeder. Det er lækkert og indbydende, og retterne virker overkommelige; nogle kræver dog lidt fingerfærdighed. Man får lyst til at smage og ikke mindst til at besøge en af deres restauranter. Der er flotte fotos, og bogen afsluttes med et godt register.

Vi har ikke mange vietnamesiske kogebøger på bibliotekerne. Lê Anh har tidligere udgivet: LêLês gadekøkken fra 2010. Der er også Ân viet! spis Vietnam af Nanna Skytte fra 2004 samt et par lidt ældre kogebøger.

En inspirerende kogebog med opskrifter fra et land, vi ikke har tradition for at være velbevandret i i Danmark.


Politiken

d. 8. June 2014

By

By

Kjeld Koplev

d. 8. June 2014