Books / nonfiction / kogebøger

Let, lækkert & ligetil : sund fastfood


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2012

By

By

Jette Landberg

d. 7. Dec. 2012

Henvender sig til de mange bl.a. børnefamilier, par eller enlige, der skal lave mad i en fart og som ikke ønsker at leve af usund, færdig fastfood. Opskrifterne kræver ikke de store køkkenkundskaber og kan fint bruges af den lille familie eller enlige, da de fleste opskrifter er til en eller to personer. Lene Hanssons søn har hjulpet med opskrifterne, hvilket også gør at de har appel til unge.

Først en oversigt over hvor meget de traditionelle fastfood-retter indeholder af fedt mm., så følger ca. 60 opskrifter på små, hurtige retter, der er lavet af sundere råvarer end de færdigkøbte. Først et afsnit om sandwich og madder fx fuldkornskiks med sød kartoffel, frokosttærter, pitabrød, wraps og tacos, alle med et sundt fyld, dernæst sticks og ovnretter, det grønne og nudelretter for at slutte af med desserter og safter. For hver opskrift er der angivet tid, fra 5 til 20 minutter. Lene Hansson er et stort navn indenfor sund kost og levevis, sidst har hun udgivet Sund hele livet : mad, motion og motivation, 2012, der er en all round guide til et sundere liv.

Andre har udgivet deres bud på fastfood fx Jamies mad på 30 minutter, 2011, der er noget vanskeligere at gå til. Også Gordon Ramsay har været på banen med fastfood. Lene Hanssons minder i stilen mere om Supersund fastfood, 2011 fra DDV, idet den er meget nem at gå til og uden mange specielle ingredienser.

En fint hverdagsbud for alle aldre på et sundere, hjemmelavet alternativ til burgere og pizza.