Books / nonfiction

Lev enkelt : 100 veje til at sætte tempoet ned og nyde det der virkelig betyder noget


Description


Om at forenkle, rydde op, sortere og smide ud og være kritisk over for det og dem man omgiver sig med og bruger sin tid på, så der kan blive ro, luft og plads til basale ting som livsglæde og klarhed der ofte bliver overskygget af det materielle og fastlåste normer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 1999

By

By

Claus Bundgaard

d. 21. Oct. 1999

For de mange, der klager over, at deres tilværelse er blevet for stresset og indviklet, er der hjælp at hente i denne bogs 100 forslag til at få en mere enkel hverdag. Med enkelhed menes der ikke nødvendigvis tilbage til naturen, men det handler om, hvordan man får mere kvalitet end kvantitet i sit liv. Forfatterens opskrift er at give alle sine vaner og leveregler et serviceeftersyn, finde ud af hvad hun kan undvære og nå frem til, hvad der virkelig betyder noget for hende. De fleste af hendes råd er ganske fornuftige og anvendelige, men ind imellem bliver hendes ildhu lige lovlig nidkær og slår over i rendyrket puritanisme. Det indtryk får man især bekræftet, når hun begynder at give helseråd. F.eks. lyder hendes udgave af et restaurationsbesøg, hvor hun forsager kuvertbrød, bliver mæt af en forret og alligevel sender tanker til de sultne børn i Kina, temmelig parodisk. Jeg tror, forfatteren havde stået sig ved at begrænse sine forslag til det halve, for bogens hovedbudskab – væk med al det overflødige – gælder også, når man skriver bøger.