Books / fiction for children

Lille frø


Description


Billedbog. Et lille frø falder til jorden. Her ligger det helt stille og undrer sig over, hvad det skal her. Som året går og årstiderne skifter, vokser det lille frø op og finder sin plads i livet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2014

By

By

Henriette Olesen

d. 2. Apr. 2014

Sød lille billedbog til børn fra 2 år.

Fin lille fortælling om et frøs udvikling fra frø til en smuk plante. Et lille frø falder til jorden, det ved ikke, hvad det skal blive til. Årstiderne skifter, og det samme gør vejret. Pludselig en dag kribler det i frøets ben, det slår rødder og vokser op til en smuk blomst. Illustrationerne er helsidet og holdt i støvede jordfarvede akvareller. Der er meget lidt tekst, og illustrationerne bærer handlingen. Bogen kan være fin til samtale om formålet med livet, og hvad man kan blive til. Det er en sød lidt poetisk fortælling, der vil passe fint til målgruppen.

Jeg har svært ved at sammenligne denne fine lille fortælling med noget. Den har sin helt egen rolige fortællefacon, og selvom temaet op at vokse op til noget fint, kan sammenlignes med Den grimme ælling, er dette til en helt anden målgruppe.

Dette er en sød og fin bog, der passer rigtig fint til målgruppen. De små børn vil sagtens kunne genkende udviklingen med det lille frø, og kunne sætte sig ind i temaet. Skøn og flot billedbog til de mindste.