Lille Lou

En umiddelbart flot billedbog, der dog ved nærmere eftersyn viser sig at kræve en referenceramme, som ikke mange børn har. Den foregår blandt negre i en storby i 30'ernes USA og fortæller,hvordan drengen Lou igennem sine meget musikglade omgivelser får interesse for bluesmusik og lærer at spille klaver, og ved tilfældighedernes spil ender med at komme til at optræde med voksne,professionelle musikere. Der er gjort en del ud af at få miljø og historie til at virke autentisk, bl.a. har bogen forord af en ægte blues-musiker, Memphis Slim?, og ill. tidsfæster omhyggeligthistorien gennem baggrund og inventar. Samtidig spilles der tykt på klicheer, som vi (voksne!) kender fra film fra 30'emes USA, bl.a. er der indskudt en historie om nogle gangstere, fortalt itegneserieform. Men hverken det autentiske, spillet på klicheerne eller den umiddelbare fortælling virker overbevisende, der mangler indlevelse i både tekst og billede. Og teksten er i sig selvsvær at få sammenhæng i. Jeg menerderfor, at børn i billedbogsalderen (3-8 år) ikke vil få meget ud af denne bog, den er for større børn og voksne. Ill. ligner, hvad der iøvrigt kendes af Claveriepå dansk (f.eks. Jesper Frygtløs), men der er leget en del mere med billedopygningen her, og farveholdningen er overvejende brunligt/gylden som på gamle fotos.

Read the full assessment

Jeg-fortællingen om negerdrengen Lous musikalske udvikling, fra før han selv blev født til den første koncertoptræden som vidunderbarn på bluesklaver med ledsagende band, giver også et fint,lille tidsbillede af forholdene i det sorte USA i 3()'erne. Historiens dramatiske højdepunkt, der bliver vendepunktet i drengens liv, er Lous snarrådige optræden under et gangsteroverfald på denbeværtning, hvor han smuglytter til pianisterne. Bogen fremtræder som en billedbog, men henvender sig ikke til børn i den traditionelle billedbogsalder. Både indhold og sprog i den ret fyldigetekst, der er sat i varierede blokke fint indpasset i de flot og spændende komponerede opslag, henvender sig snarest til selvlæsere fra 5.-6. klasse og opefter. Gennem hele bogen mere end supplererbillederne teksten, og i det dramatiske midterafsnit med gangsterepisoden overtager billederne helt historien i et tegneserieforløb med talebobler og lydmalende ord. Det er overalt rare og venligebilleder, som ved hjælpaf en løst, skitserende streg og tynd farvelægning med overvejende varme, gyldenbrune sydstatsfarver, både karakteriserer miljøet og personerne med en humoristisk holdningog samtidig skaber et godt rum for læserens meddigtende fantasi.

Read the full assessment