Books / fiction for children / roman

Lille Marie


Description


15-årige Marie går i en skole for adfærdsvanskelige børn og unge, fordi hun har været voldelig. Hun har også konflikter med sin stedfar, så derfor drømmer hun om at møde sin biologiske far.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 12. June 1996

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 12. June 1996

At få et barn, når man kun er 16 år, er absolut ikke let. Det undskylder Maries mor sig med. Hun har nemlig ikke haft særligt held med sin opdragelse af Marie. Vi møder den agressive, vrede pige, da hun som 15-årig anbringes på en skole for sociale tilfælde. Den vilde og uregerlige Marie kender alle plattenslagertricks. Hun hungrer efter omsorg , men den er moderen ikke i stand til at give hende. Den biologiske far holder sig væk, og stedfaderen Torsten nærer Marie blandede følelser for. Kun en gammel nabo er et ubetinget positivt bekendtskab for Marie. Mats Wahl blotlægger en hel rodløs generations liv for os. Ansvarsfølelse, kærlighed og respekt er erstattet af egoisme, bjergsomhed og brutalitet. Forfatteren slår fast, at der er visse fundamentale behov, som børn skal have dækket, og som vort moderne fremmedgørende samfund ignorerer. For en del af bogens personer ender det galt; men Marie håber vi for! Det er en anderledes ungdomsbog med et stærkt pigeportræt. Bogen er til oplevelseslæsning for folkeskolens ældste klasser.


The libraries' assessment

d. 12. June 1996

By

By

Irene Aagaard

d. 12. June 1996

Mats Wahl har en yderst omfattende og varieret produktion af børne/ungdomsbøger bag sig. Han bevæger sig ubesværet rundt i utallige genrer, men mest kendt er han for med fremragende psykologisk indsigt at skabe stærke,følsomme og nærgående portrætter af unge, der på en eller anden måde skiller sig ud fra mængden. 15 årige Marie er rubriceret som adfærdsvanskelig og går i skole på et behandlingshjem for børn og unge. Hun er en temperamentsfuld til tider agressiv pige, der er kommet skævt ind på tilværelsen. Venner har hun ingen af, måske fordi hun i pressede situationer er tilbøjelig til at gribe til vold som selvforsvar. Mødet med overklassepigen Katrin griber afgørende ind i Maries liv. Der opstår en form for venskab mellem de to piger, der begge kommer fra dårligt fungerende familier, og med Katrins hjælp opsøger Marie sin biologiske far. I en stil, der dvæler ved detaljer, tegnes et fint portræt af en ensom outsider, der trods betegnelsen utilpasset fremstår som en pige med overlevelsespotentiale. En bog med gode identifikationsmuligheder for læsere fra 14 år og opefter.


BUM

Årg. 14, nr. 3/4 (1996)

By

By

Robert Zola Christensen

Årg. 14, nr. 3/4 (1996)