I ovennævnte serie udsendes denne farvefotobilledbog, der fortæller historien om rævehvalpen Mikkel. Mikkel blev fundet efterladt i skoven og bringes til den nærliggende naturskole - bag ibogen forklares hvad en sådan er. Forf., skovfoged kendt fra bø.TV, tager den i pleje , og i tekst og pragtfulde farvefotos følger vi dens opvækst og pudsige oplevelser i menneskeverdenen. Samtidigvænnes den langsomt til den natur, den til sidst vender tilbage til, også her kommer den ud for mærkelige oplevelser. Den ret lange tekst er sat i en stor sats med dobbelt linieafstand, sproget ermundret og fortalt med et varmt engagement. De mange fotos i klare farver, helsides eller flere på hver side, er uovertrufne dyrefotos i fin kvalitet, der vil glæde både børn og voksne.Billedbogen, 32 s., A4 format, fortæller naturligvis hovedsagelig om Mikkel, men også lidt om ræves adfærd i almindelighed. Det er et dyr, der optager mange små, bogen kan udover at fortælle endejlig historie afdramatiserenogle børns forhold til ræve i lighed med Inga Borgs: Mikkel Ræv. Kan formidles fra 4 år og selvlæses fra 10 år.