Books / fiction for children

Lille Muldvarps forår


Description


Billedbog. Naturen vågner og lille Muldvarp hjælper Lille Blåmejse, der er blevet væk fra sin mor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. June 2015

By

By

Louise Urban Andersen

d. 1. June 2015

Den velkendte Lille Muldvarp i fire små og farverige leporellobøger om årstiderne. For de små læsere fra 2-5 år.

Lille Muldvarp tager os med gennem årstidernes gang i fire små leporellobøger. I "Lille Muldvarps forår" smelter sneen, og naturen vågner. Lille Blåmejse er faldet ud af reden, så Lille Muldvarp må trøste og skræmme ræven væk. Muldvarp og Lille Blåmejse låser de altædende larver inde i en træstub i "Lille Muldvarps sommer". Til deres store forundring er larverne blevet til smukke sommerfugle, da de lukker dem ud igen. Blommer hører efteråret til, og i "Lille Muldvarps efterår" har Lille Muldvarp og Blåmejse så mange, at de slet ikke kan spise dem alle. Derfor beslutter de at lave først syltetøj og derefter kager, som de deler med de andre dyr. Vinter er kold og lang, men også sjov og spændende, når der falder sne. I "Lille Muldvarps vinter" kælker Lille Muldvarp og Blåmejse.

Den velkendte muldvarpe, der nærmest må betegnes som en retrofigur indenfor billedbogs-genren, gør sig godt i denne lille serie af leporellobøger. Teksterne er kortere, end vi normalt kender dem fra bøgerne om muldvarpen, hvilket passer fint til målgruppen. Bøgerne har holdbare og glatte papsider, så de kan klare mange udlån.

Der findes en del billedbøger om årstider, bl.a. Anton om efteråret der også passer til målgruppen i denne lille række bøger.