Books / fiction for children / roman

Lille tumpe : dokumentarroman


Description


Annes skoletid på Randers Statsskole er ikke en lykkelig tid. Hun bliver mobbet lige fra første mellem og trives ikke, og da hun ikke bliver indstillet til gymnasiet, men kun til realklassen, forsvinder den sidste rest af selvtillid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. July 2010

By

By

Lone Krøgh

d. 15. July 2010

Dokumentarroman, som bygger på forfatterens egen plagsomme skoletid på Randers Statsskole i 1960'erne. Det er knugende læsning om en pige, som bliver et offer for klassekammeraternes nådesløse drillerier, og hvis skolegang derfor i lange perioder bliver et helvede på jord. Romanen kan læses af børn fra 12-13 år, men man skal nok være voksen for at forstå, hvor grusom den egentlig er.

Anne er 11 år, da hun begynder i første mellem på Randers Statsskole. Hun kommer fra oplandet, er lægens datter og er vant til at være populær, men inde i Randers er hun helt forkert. Hun bliver drillet og holdt udenfor i en sådan grad, at hun slet ikke kan koncentrere sig om lektierne. Anne er ensom i skolen, indtil hun efter nogle år får en veninde, men det faglige fungerer stadig ikke, så det ender med, at hun ikke kommer i gymnasiet. Hjemme i landsbyen har hun noget uheldige mandlige bekendtskaber, og bogen slutter, da Anne er 16 og selvtilliden helt i bund. Bogen er skrevet i et enkelt sprog, og person- og miljøskildringerne er tit kun antydede, men det fungerer fint.

Anne Lilmoes (født 1945) har skrevet en række børnebøger, og Lille tumpe placerer sig i nærheden af forfattere som Anne-Grethe Dahms, Gerd Rindel og Hjørdis Varmer, ligesom der er mindelser til Nils Malmros' film Kundskabens træ.

Velskrevet dokumentarroman om en pige, der i 1960'erne får ødelagt sin skolegang og selvtillid pga. mobning. Den kan læses af børn fra 12-13 år, men voksne er nok den primære målgruppe.