Books / fiction for children

Lillebror og jeg


Description


Billedbog. Malte synes lillebror Max ødelægger alle hans ting. Bare Max snart ville blive stor nok til at lege. En dag Malte er rigtig vred og jaloux på ham, er Malte ved at gøre noget forfærdeligt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2004

By

By

Else Lerche

d. 30. Sep. 2004

Forældre efterspørger jævnligt billedbøger om søskendejalousi. Nu kan en ny titel føjes til de titler der findes i forvejen. Forfatteren og illustratoren er bekendte, men det er første gang de laver en billedbog sammen. Teksten griber emnet ret traditionelt an, på en god børnevenlig måde, så den kan anvendes fra 2½-4 år. Sproget er mundret og enkelt, og teksten fortæller om en enkelt dags episoder. Formen gør det oplagt og let at stoppe op og lytte til barnets kommentarer, eller selv at uddybe undervejs. De livfulde illustrationer, der danner en helhed med teksten, er et plus for bogen og rummer detaljer der fanger. De udvider teksten og er tegnet i en løs, charmerende streg med anvendelse af rød kontur. Oftest er kun personerne malet i kraftige akvarelfarver, mens den enkle baggrund er blå/hvide stregtegninger. På nogle af siderne vises et handlingsforløb. Det er sammen med de påklædte bjørnes mimik, der udtrykker vekslende følelser, med til at skabe dynamik. Malte synes lillebror Max skal blive stor hurtigt, så de kan lege. Lige nu ødelægger Max alting og får al opmærksomheden. Malte føler sig ikke altid retfærdigt behandlet af far. Men da Malte sender Max i klapvogn alene ned ad bakken, fortryder han og redder Max.