Lillefingeren

Finns lillefinger er væk, og han drager sammen med sin storebror Arne ud for at lede efter den. En dejlig poetisk og let surrealistisk dannelsesrejse, smukt illustreret af Otto Dickmeiss. Kan læses af alle, men er velegnet til oplæsning for børn på 7-11 år.

Finns storebror Arne er syg. Men Arne finder kræfter til at hjælpe Finn med at lede efter sin lillefinger. I 18 korte kapitler leder de forskellige steder efter lillefingeren: hos rockerne, hos pølsemanden, i kirken, og langt ude i skoven hos den tykke dreng i bur, der har en finger han stikker ud til heksen. I deres søgen efter lillefingeren finder de noget, der er langt vigtigere. Bogen er Wung-Sung og Dickmeiss' første samarbejde.

Poetisk og smuk bog, med et dejlig roligt fortælletempo. Den lægger op til filosofisk samtale, og brødrenes søgen er grundlæggende eksistentiel. Som Finn siger: "Hvis man kan undvære sin lillefinger. Hvad kan man så ellers undvære? Og stadig være sig selv". Bogen er både alvorlig og humoristisk, men ikke sørgelig. Den er krydret med sjove ord og vendinger, som den pølsevognsslang, der går igen i historien. Illustrationerne er detaljerede sort-hvide tegninger, der kommenterer på, og underbygger, teksten i Dickmeiss' surrealistiske billedsprog.

Fortælletempoet og de filosofiske samtaler minder om Stian Holes Garmanns gadeBrødrene Løvehjerte. Eksistentialismen og søskendekærligheden får mig til at tænke på Brødrene Løvehjerte (Ved Karin Bodenhoff)Fortælletempoet og de filosofiske samtaler minder om Stian Holes Garmanns gade. Eksistentialismen og søskendekærligheden får mig til at tænke på (Ved Karin Bodenhoff).

Read the full assessment