Blændende, spændende og rørende dannelsesroman om brødreparret Emmett og Billy, der sammen med vennerne Duchess og Wolly tager på et begivenhedsrigt road-trip langs Lincoln Highway i USA. Til alle romanelskere, men dog især til dem med en interesse for USA.
Året er 1954, og 18-årige Emmett har afsonet sin 15 måneder lange straf efter at have begået uagtsomt manddrab. Nu vender han hjem til den fædrene gård i Nebraska. Faren er i mellemtiden død, og gården er på tvangsauktion. Emmett og lillebroren lægger derfor planer om at køre til San Fransisco i håbet om at finde deres mor, som stak af for år tilbage. Med sig har de vennerne Wolly og Duchess, som dog vil at turen går mod en anden del af USA; New York. Der venter dem alle en livsomvæltende rejse.
Stort og episk værk, der trækker tråde til klassikere i litteraturhistorien såsom Ulysses, Odysseen og lignende. Amor Towels, forfatteren bag En gentleman i Moskva har gjort det igen. Lincoln Highway er et storladent og rørende værk om dannelse, familieforhold og venskab. Det er en både smuk og barsk bog, hvor man via den skiftende synsvinkel mellem karaktererne lærer dem godt at kende. Selv om værkets slutning er en dyster en af slagsen, er romanen også lys og fyldt med visdom og livsmod.
Colson Whiteheads Harlem shuffleLiget i skoven og Stephen Kings Liget i skoven omhandler på samme måde unge drenge, der drager afsted på en fælles missionColson Whiteheads Harlem shuffle og Stephen Kings omhandler på samme måde unge drenge, der drager afsted på en fælles mission.