Linvarna

En god historiefortæller er altid velkommen, og her er en ny af slagsen med en sprudlende, velskrevet roman. Forløbet er så gennemsyret af fortælleglæden, at den bliver styrende - blandt andet virker slutningen lidt brat. Men det er tegn på, at man har været i godt selskab under læsningen, og bogen vil appellere til en stor del af bibliotekets romanlæsere. Forfatteren følger traditionen fra magisk realisme og skaber et eventyragtigt univers i sin fortælling om en god, borgerlig direktørfamilie fra det sydøstlige Jylland i midten af dette århundrede. Linvarna er det magiske ord for den fortælling, som alle fortællinger kommer af, lige som vandet i fjorden er forbundet med oceanet. Og Linvarna er det første ord, som pigen Martha siger, da hun endelig begynder at tale i en alder af tre år. Hun bor med sin direktør-far, baronesse-mor, søstre og tjenestefolk i et stort hus med et tårn, hvorfra man kan se ud over fjordens vand. Men tårnet bliver centrum for mystiske hændelser, som invaderer familien. Er den underlige nabokone en heks? Hvad er hemmeligheden bag moderens arvede diadem? Og hvorfra kender den gamle farfar det magiske fortælle-ord? Det er Nicola Dixens (f. 1958) første roman. Jeg glæder mig allerede til den næste.

Read the full assessment