Books / nonfiction

Litteraturlyst og læring


Description


Med fokus på litteraturlæsning i dansk på grundskolens mellemtrin og i udskolingen, belyses litteraturens potentiale i forhold til udvikling af empati og det at danne sig som menneske med bud på, hvad der skal undervises i og hvordan.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Sep. 2012

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 13. Sep. 2012

Denne bog er relevant for dansklærere, som underviser på mellemtrinnet og i udskolingen, samt for læsevejledere og skolebibliotekarer. Bogen kan derudover også anvendes på både læreruddannelsen samt ved videreuddannelse af lærere.

Der har gennem de sidste mange år været øget fokus på læsningen i de danske grundskoler. Især på læseindlæringen i indskolingen, men i stigende grad også på eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Denne antologi har sit fokus på litteraturlæsning på mellemtrinnet og i udskolingen. Bogens temaer er bl.a. Hvorfor skal vi egentlig læse skønlitteratur?, Betydningen af læsefællesskaber, Hvordan får vi drengene med i gruppen af litteraturlæsere?, Valg af fælleslitteratur samt Hvordan arbejder vi fælles med litteraturen?. Bogen opkvalificerer underviserne i deres valg af litteratur samt tilgang til litteraturen. Det er en udgivelse, som grundskolens lærere bør læse.

Bogens målgruppe vil også med interesse kunne læse artikelsamlingen Læselyst og læring, 2010.

Velskrevet og kompetent udgivelse om litteraturlæsning på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Bogen giver mange relevante vinklinger på litteraturundervisningen.