Books / fiction for children

Liv sover vild


Description


Billedbog. Liv sover hos Patricia. De leger og har det sjovt. Men sådan at sove i et helt andet hus med andre lyde og lugte er alligevel meget mærkeligt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2010

By

By

Bo Knudsen

d. 23. Sep. 2010

Fantasifuld og underholdende billedbog om at sove sammen. Den appellerende forside fanger den faretruende stemning af et fremmed hus om natten. 4-6 år.

Pija Lindenbaum har lavet mange fine billedbøger. Også denne gang er der en god historie med både humor og alvor, flotte illustrationer og en dejlig børnesolidarisk vinkel. Tegningerne er skæve men lettilgængelige, og den afmålte tekst er fin at læse højt. Liv sover hos Patricia. De leger og har det sjovt. Men sådan at sove i et andet hus med nye lyde og lugte er meget mærkeligt. De fremmedartede indtryk indgår i Livs drømme om natten i en næsten surrealistisk passage. Lidt skræmmende med sin blanding af drøm og virkelighed. "Nu har jeg sovet hos nogen. Det er ikke ret sjovt", siger Liv. Men Liv er robust, og læseren ved, at det bare er indtil næste gang.

Ligner Lindenbaums tidligere bøger, fx Lille-Laudrup og den bedste onkel, 2007. Om at sove sammen fandt jeg ikke meget, men Rune & Julie sover sammen, 1998 har en sammenlignelig historie og er stadig brugbar. Mht. drømme så er der et noget barskere mareridt i fx Øremanden, 2006.

Her er alle de elementer, der efter min mening kendetegner en god billedbog: En handling der er god og fremadskridende, illustrationer der på en gang er spændende og letfattelige, en vinkel der er helt solidarisk med barnet og endelig en pointe der er 100% integreret i historien.



Information and editions