Books / nonfiction

Livet er en gave : en praktisk guide til at realisere dine drømme


Description


Om at omlægge sine tankemønstre i mere positive baner og tro på, at ens drømme er realiserbare.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Feb. 2009

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 18. Feb. 2009

Bogen hører til gruppen af bøger om selvrealisering, og vil derfor have mange potentielle brugere i bibliotekerne.

Det er forfatterens første bog på dansk. Hun opererer her med tanken om succes på det menneskelige plan ved ønskernes opfyldelse. Hvordan tackler man dagliglivets udfordringer og store spørgsmål ved at være tro mod sine egne ønsker og behov? Hun opererer med billedet af et flow, man ved sin positive tilgang til livet søger ind i, og som bringer én derhen, hvor udfordringerne lettere klares, og tingene lykkes. Tankegangen er ikke religiøs, men alligevel baseret på en kristen tilgang til verden. Bogen er opbygget i ni kapitler, der hvert rummer et aspekt af tankegangen. Først præsenteres aspektet. Det gøres ved mange gentagelser og mange variationer af de begreber, der præsenteres, så sproget kan virke en smule overtalende. Kapitlerne sluttes hvert af med et afsnit, "Kun til dig", der giver praktiske anvisninger på, hvordan man selv kan bruge de begreber, man netop er blevet præsenteret for. Teksten er ikke videnskabelig, men understøttes af et noteapparat, der rummer henvisninger til anden litteratur om de gennemgåede begreber.

Det er en af de lidt vanskeligere bøger om selvrealisering; men den vil være brugbar for nogle. Især vil bogens afsnit om praktisering af de gennemgåede emner tiltale flere læsere.

Bogen forekommer redelig og vil givetvis have læsere blandt bibliotekets brugere.