Novellerne appellerer til alle, der holder af litteratur af høj kvalitet og fans af forfatterskabet. Kan fint bruges til analyse i gymnasiet. Lidt anonym forside.
10 træfsikre noveller om mennesker, deres følelser og relationer til hinanden. Om det almindelige hverdagsliv, hvor en skelsættende begivenhed præger personernes livsforløb, deres skæbne eller selvopfattelse. Alice Munro kan på få sider udbrede et helt menneskeliv og give læseren fornemmelsen af personernes indre følelsesliv. Tematik og stemning er genkendelig men dog at svære at sætte ord på. Ofte er handlingen uforudsigelig og ender et anderledes sted end udgangspunktet. Novellerne finder primært sted i første halvdel af 1900-tallet, men rummer på samme tid noget tidløst og gammelkendt. Til sidst 4 delvist selvbiografiske noveller om Munros egen barndom og familie. Munro har et solidt forfatterskab bag sig, hovedsageligt noveller, og hører til i international klasse. På dansk findes der 7 novellesamlinger og 2 romaner. Hun har b.l.a. modtaget nobelprisen i litteratur for For meget lykke, 2013, og Man Booker International Prize.
Kan fint sammenlignes med Munros øvrige forfatterskab, især novellesamlingen For meget lykke, 2013 eller Ida Jessens noveller Postkort til Annie, 2013.
Efter modtagelsen af nobelprisen sidste år er interessen for dette eminente forfatterskab bestemt ikke blevet mindre. Læserne bliver heller ikke skuffede denne gang, og denne samling er selvskrevet til at opnå klassikerstatus.