Books / fiction / roman

Livets lærdom


Description


En italiensk mesterkok og en ung forlagsredaktør skal lancere en kogebog på tværs af USA. Undervejs slår følelserne gnister.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Oct. 2018

By

By

Iben Jakobsen

d. 24. Oct. 2018

En kvindebedårende italiensk mesterkok og en målrettet karrierekvinde - til sammen skal de lancere en kogebog, og de kommer til at arbejde tæt sammen. For kvindelige læsere, særligt fans af forfatteren.

En italiensk mesterkoks nye kogebog skal lanceres i USA og redaktøren Juliet Trent har planlagt lanceringsturnéen ned til mindste detalje. Hvad hun ikke havde påregnet er Carlo Franconis udstråling og sexede karisma - og de gnister der slår imellem dem under den uger lange rejse fra by til by, hotelværelse til hotelværelse.

Ikke alle kærlighedshistorier er tidsløse, og denne kan ikke rigtig løbe fra at den er fra midt-firserne. Den er god, men har også en del elementer som nutidens kvinder kan finde problematiske. Nok er kokken lækker, men han er også dominerende og manipulerende - Juliet rejser børster over ham, men lader sig altid formilde, og det er da også tydeligt fra første side hvad slutresultatet vil blive.

Nora Roberts har skrevet et utal af bøger, og i samme genre finder man bl.a. Danielle Steel, Barbara Taylor Bradford og Barbara Bickmore. I den mere moderne ende kan fx anbefales Lucinda Riley (historisk kærlighed) og Lisa Kleypas (historisk erotik).