Livsstil : digte

Heller ikke i disse nye digte bliver læseren skuffet i sin forventninger efter at finde de træk, der er så karakteristiske for Thomas Bobergs poesi: Det visionære sprog og de flotte billeder der taler om hjemløshed, melankoli og opbrud som eksistentielt vilkår. Dermed er alt dog ikke sagt, for den påtrængende og alt andet end skønne virkelighed der omgiver jeget er også konstant nærværende som en skarp og besk diagnosticering af den grådighedens og konformitetens livsstil, der præger tiden. "Dæmoner", "Statuevældet" og "Portræt af en maske" er karakteristiske titler på nogle af samlingens afsnit, der godt og grundigt gør op med forestillingen om, at der ikke er nogen virkelighed uden for digtet og sproget: "Verden er der ikke noget der hedder/ uden for sproget,/ så hent det, det som er udenfor/ og sprøjt det ind." Tonen kan være bidende, sarkastisk eller grotesk og ironisk, men også med visioner af en indre virkelighed, guidet af "drømme jeg ikke/ selv forstår, men som jeg må følge, hvorhen de går." Den tidligere patos og lydefri form hos TB er blevet suppleret af en mere kantet og brudt form, som efter statusopgørelsen i udvalget Digte på vejen fra 2004 peger helt nye og overraskende steder hen i forfatterskabet.

Read the full assessment

Generationsrevsende, selvransagende superdigte. Thomas Boberg har skrevet ny digtsamling Jeg har store problemer med at læse lyrik. Tv og internet har ødelagt min evne til at sætte pris på sprogets fi...

Read review