Books / nonfiction

Løbebog for kvinder : fra begynder til løber


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Apr. 1996

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 17. Apr. 1996

Forfatteren er journalist på Alt for Damerne, hun underviser i aerobic og er selv ivrig løber. Denne bog henvender sig først og fremmest til de kvinder, som egentlig gerne vil i gang med at løbe, og som måske også har købt skoene, men som lige mangler det sidste skub, men den kan også bruges af dem, som har løbet lidt, og nu gerne vil nå videre. Efter at forfatteren har opremset alle fordelene ved at løbe, er der lidt teori om fysiologi, puls, anerob/aerob træning. Der er tips og gode råd og forskellige træningsformer, opvarmning, udstrækning, forebyggelse af skader og udstyr. Ca. 20 af siderne henvender sig specielt til kvinder, idet de omhandler menstruation, knogleskørhed, løb under graviditet og det specielle ved kvindeløb. Bogen afsluttes med træningsprogrammer for nybegyndere og lidt øvede. Over en tredjedel af bogen bestrår af en træningsdagbog, som strækker sig over 30 uger, hvor der plads til at skrive(!) distance, tempo, vejr, vægt, morgenpuls m.m. Specielt for kvinder er der i forvejen Løbebog for kvinder af G. Averbuch, 1986, den omhandler stort set det samme. Forårssol og denne bog i hånden kan uden tvivl virke motiverende på mange begyndere.