Books / fiction / digte

Logikken gravede et hulrum i ordene


Description


Digte om tal og logik skrevet af 20 digtere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 2018

By

By

Thomas Olesen

d. 20. Mar. 2018

20 digtere skriver snoet lyrik om kantet logik og mangfoldige tal. Antologien er for alle, som vil se det uforenelige forenet.

Det Poetiske Bureaus Forlag har bedt 20 digtere fra Danmark, Norge, Sverige og USA skrive digte til en antologi under temaet "tal og logik". Som det hedder i forordet: "Antologien vil søge at samle og forbinde det logiske og lyriske, men samtidig også gøre det modsatte og sætte systemernes logik overfor den hyperlogik, som findes i den lyriske overskridelse og den indre erfaring". Indeholder, ud over digte, også enkelte prosatekster.

Det er en fin idé og et interessant opdrag at parre lyrikken med logikken. Hvor præcist formuleret opdraget end er, så er antologien meget sammensat og hver digter forholder sig til logikken på hver sin måde. Imens flere digte er hurtigt læst, er der enkelte digte, som udmærker sig, særligt Henrik S. Holcks sarte og mystisk-visionære digte, Arne Herløv Petersens formfuldendte vers og norske Johannes Holstad Tønders fine digt om logikken, sætningen og mennesket, som indrammer fint indrammer temaet for antologien: "Logikken gravde et hulrom i ordene / og oppholdt seg der til setningen ga mening.".

Massevis af digte fra hele verden og alle perioder er skrevet efter logiske og matematiske regler. Mest genialt - måske - hos Jacques Roubaud i digtet: "La vie: Sonnet", hvor et helt menneskeliv fremsiges med 1'er og 0'er. Kan ses på Youtube. For andet af Roubaud, se fx Sløjfen.