Books / fiction / roman

Lolas lille sorte : et erotisk eventyr


Description


Lola er midt i tyverne, seksuelt uerfaren og lever et lidt farveløst liv. En aften møder hun en flot og velhavende mand, der tror hun er prostitueret. Beruset og betaget spiller Lola med, og pludselig ser hun sit liv forandre sig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2016

By

By

Heidi Buur Pedersen

d. 15. Apr. 2016

Lola lever et lidt farveløst liv, indtil hun en aften møder den karismatiske Julian, der tror hun er escortgirl. En erotisk og uhøjtidelig roman for yngre læsere af chick lit.

Jeg-fortælleren Lola er midt i tyverne. Bor alene og har ikke meget erfaring med det modsatte køn. Hendes liv forandres pludseligt ved mødet med Julian, der fejlagtigt tror hun er prostitueret. Hun spiller med på den, da hun er lidt beruset og betaget af den flotte mand. Nu begynder Lolas eventyr med erotiske og ekstravagante oplevelser. Det er fjerde bog fra forfatteren der blev kendt som internetfænomenet "Bitterfissen".

Forfatteren afslører i forordet, at det er højst usandsynligt, at dette kommer til at ske for nogen. Dermed er læseren klædt på til en urealistisk, men højst underholdende og til tider "hot" roman. Det er befriende, at der er så meget humor i bogen, og det er nemt at få sympati for den kiksede Lola. De erotiske scener fungerer fint, uden dog at være nogle man bladrer tilbage til ved sengetid - det er ligeså meget Lolas tanker om hele eventyret, der bærer historien frem.

Det er oplagt at sammenligne med forfatterne af erotiske serier og romaner: Sylvia Day, Maya Banks, Julie Kenner, Irene Cao, Marina Anderson o. a. Denne roman indeholder dog ikke så meget sadomasochisme. Sådan opfinder man en pige har ikke eksplicitte scener, men har samme friske sprog, humor og sex.