Flot coffee table-bog, der gennemgår eksistentialismen i dansk kunst gennem de seneste 250 år, med nedslag i primært maleri, tegning og grafik. For alle kunstinteresserede læsere.
De udvalgte værker er overvejende naturalistiske og malet af bl.a. C.W. Eckersberg, L.A. Ring, Vilhelm Hammershøi, Henny Heerup m.fl. Men også mere abstrakte kunstnere som Asger Jorn og Per Kirkeby har fået plads og der afsluttes med samtidige kunstnere som Katrine Ærtebjerg og Olafur Eliasson. Opbygningen af bogen er emnebaseret og favner både nære emner som moderskab og kærlighed, samt mere storpolitiske emner som protester og klima. Også eventyr, engle og evigheden behandles. Dog under andre overskrifter. Forsidebilledet er “Solen i granskoven" af Valdemar Schønheyder Møller og titlen stammer fra et Inger Christensen-digt, som er citeret først i bogen.
De udvalgte emner styrer bogens retning, og lægger rammer for de mange gode billedanalyser. Det er ikke umiddelbart til at vide, hvilke kunstnere eller emner, der gemmer sig bag overskrifter som “Nye øjne", men her hjælper navneregisteret med et samlet overblik. Mikael Wiwel er fantastisk til at drage paralleller mellem kunstnere på tværs af tid og stilart. Han refererer behændigt til eksistensfilosofiens indsigter, lærermestrenes påvirkning og tidens strømning i sin behandling af emnerne.
MW har også skrevet Dansk kunst i det 20. århundredeDansk kunst. Dansk kunst kan læses for mere overblikMW har også skrevet i det 20. århundrede. kan læses for mere overblik.