Games / computergames

Lost planet 2


Description


Actionspil. Er rumkampe mod gigantiske aliens noget for dig? Så er "Lost Planet 2" sagen. Du styrer en lille gruppe modige soldater på planeten E.D.N. III i en fjern galakse. Det virker måske som en ulige kamp for dig og dine kammerater? Men modstanderne kan besejres, hvis I arbejder sammen og bruger de helt rigtige våben i hvert angreb!

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. May 2010

By

By

Ole Bisbjerg

d. 17. May 2010

Xbox 360, PS3. Actionspil. Et skridt frem og to tilbage. Det kunne være konklusionen på vurderingen, men læs venligst videre. For børn og unge 14-16 år samt voksne. PEGI: 16 med ikon for voldsomt sprog, som dog ikke vil genere danske børn og unge. Sprog: engelsk. For 1-4 spillere. Med online spilmulighed.

Lost planet 2 er et 3. persons skydespil, hvor spilleren kontrollerer en lille gruppe anonyme soldater, der kæmper mod gigantiske aliens - kaldet Akrids. Man kan vælge at spille med computerstyrede makkere eller med rigtige levende kammerater ved konsollen eller online. Det sidste er klart at foretrække, for de computerstyrede makkere er ikke til megen hjælp. Handlingen foregår som i etteren Lost planet på planeten E.D.N. III i en fjern galakse. Historien er inddelt i kapitler, nogle er små, mens andre er ulideligt lange. Her er vi fremme ved et af problemerne med Lost planet 2. Gameplay har for mange mærkværdigheder og uklarheder. Kampene fungerer sommetider ulogisk og man ved ofte ikke, hvad man skal gøre. Der er underlige og kedelige stop i handlingen, som også er ret uklar. Det er ærgerligt. For spillets visuelle side er meget meget flot, ja næsten smuk og har masser af detaljer. Det gælder begge platforme. Der er også mange fede våbentyper til rådighed.

Spillets flotte design kan desværre ikke dække over at Lost planet 2 har nogle af de samme problemer som etteren Lost planet havde.

Spillet ender med at være lidt af en skuffelse. Man kan godt nyde spillet i små portioner, men den samlede spiloplevelse bliver nemt frustrerende på grund af de nævnte problemer i gameplay.


Game reactor

Nr. 108 (2010)

By

By

Rasmus Lund-Hansen

Nr. 108 (2010)