Tredie del af Kys og kram-serien er et digert værk på 183 velskrevne sider. I dette bind forelsker Jonnie sig i klassekammeraten Lotte med den store bag og den store barm. P.g.a. Lottes ydrefortrin jagter drengene hende, men delvis ved et tilfælde bliver det den generte Jonnie, der løber af med sejren. Han finder ud af, at der bag hendes frodige men mutte og afvisende ydre gemmer sigen ensom og bange pige, der bliver tyranniseret af den onkel og tante, som hun bor hos. Jonnie hjælper hende med at finde frem til sin far, der efter talrige fængselsophold hverken har vilje ellerstyrke til at have hende hos sig. Men bogens slutning er alligevel positiv, idet det antydes, at Lotte er blevet bedre rustet til at klare problemerne, da hun i Jonnie har fundet en ven, hun hartillid til. På ypperlig vis lader H. E. H. bogen igennem handlingen krydres af en erotisk undertone, som ind imellem kommer op til overfladen, når f. eks. Jonnie fantaserer eller leger han bytterkøn med Katarina.Under denne bytten køn bliver der også sagt noget væsentligt om det følelsesmæssige og det seksuelle, der knyttes til det enkelte køn. Bogen virker fantastisk veloplagt, morsom,kvik i replikken og sidst men ikke mindst seriøs i sin problembeskrivelse. Let læst og vil blive slugt af sit publikum fra ca. 12 år.