Kan en rejse til Irland virkelig hele et knust hjerte? 16-årige Addie prøver at glemme alt det frygtelige, og derfor er et roadtrip med hendes bror Ian (som hun er uvenner med) og hans irske ven Rowan (som har søde øjne) ikke lige sagen. For læsere af young adult om hjertesorg, venskab og familie.
Egentlig var det meningen, at amerikanske Addie sammen med sin bror skulle rejse fra Irland til Italien for at besøge veninden Lina, som var hovedpersonen i seriens første bind Love & gelato Men bror Ian har andre planer med sin irske ven, og under stort drama og efter en søskendeslåskamp kører det umage trekløver snart rundt i det grønneste Irland i verdens mindste og grimmeste bil. Det kan næsten kun gå galt - og hvad med besøget hos Lina?.
Indtagende og velskrevet roman med et indhold om (søskende)kærlighed, tillid, venskab og familie, der stikker lidt dybere end overfladen. Begge søskende vokser undervejs og indser, hvor vigtigt det er at være tro mod sig selv og være åben og ærlig i mødet med venner. Med tillid til og hjælp fra dem, kan man komme igennem de værste kriser. Derudover får læseren dejlige naturbeskrivelser af den grønne ø Irland - ligesom man i bind 1 fik italiensk stemning ind under huden. Bogen fungerer selvstændigt, men de planlagte tre bind danner en helhed.
Om venskab, veninder og rejser er der også Fire piger, et par jeansAnnes nye liv og Annes nye livOm venskab, veninder og rejser er der også Fire piger, et par jeans og .