"Dion kan synge alt, men savner i forfærdende grad evnen til at begrænse sig, og når arrangementerne, som er så sukrede at det hviner i øregange og tandhalse, kører sig selv op, så matcher hun dem altid med balladestemmen. Her er i det hele taget ingen subtil kunst i spil, og den taknemmelighed hun føler, bliver også blæst ud. Skulle nogen være i tvivl, hedder to af sangene såmænd »Thank You« og »Thankful«".