Books / fiction for children / roman

Lucifers lov


Description


De store knægte Mathias og Dennis er en aften alene hjemme. For sjov leger de "ånden i glasset" og får fremmanet grev Farkos' ånd. Legen bliver derefter hurtigt til dødelig alvor.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 2002

By

By

Thomas Sloth (skole)

d. 28. Jan. 2002

Forfatteren til Valva Pilaffendyp (01/18) har her skrevet en trivi-gyser som vil appellere til fans af Gåsehud og tv-programmet "Åndernes magt". Bogen er til lystlæsning fra 5. klasse. Mens Mathias' forældre er i byen, er hjemmet overladt til ham og vennen Dennis. De to teenagedrenge er fascineret af gys. Da de leger "Ånden i glasset", kommer de til at åbne døren til en anden dimension - og får lukket satanisten Grev Farkos ind i vores jordiske verden. Hans mission er at foretage sin 7. og sidste menneskeofring for at blive ophøjet til Satans discipel. Det er det klassiske plot hvor drengene overtræder forældrenes forbud - ser gyserfilm, leger ånden i glasset og går på internettet - Og så går det naturligvis galt. Der spilles på angsten for at være alene hjemme, strømafbrydelse, mørke, ubudne fremmede og ånder. Historien veksler mellem gys og sjov, men det bliver hverken rigtigt uhyggeligt eller rigtigt sjovt. Persontegningen er spinkel. Sproget er let og lidt for malende. Den dramatiske forside af Farkos' materialisering samt bagsideteksten vil tiltrække genrens lånere.


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 2002

By

By

Bente Nielsen

d. 28. Jan. 2002

Næsten umærkeligt, men uomtvisteligt sniger gyset og gruen sig ind på læseren af denne roman for store børn. Det begynder helt almindeligt med, at de 13-årige drenge Mathias og hans ven Dennis en aften skal være alene hjemme. Det udvikler sig til en kamp på liv og død mellem det gode og det onde. Drengene vil prøve at lege "ånden i glasset" og får derved sluppet en ånd løs. Det er Grev Farko, der har myrdet seks mennesker og mangler det syvende for at blive djævelens tjener. Datoen er den rette i forhold til ritualerne, og aftenen ender derfor i et sandt mareridt for drengene. Det er en velfortalt og uhyggeligt spændende historie, der samtidig skildrer de to store knægtes forskellige temperamenter. Det er den vilde og eksperimenterende Dennis der fører dem ud i den vanvittige situation, hvor den eftertænksomme og forsigtige Mathias først må overgive sig til de onde kræfter. De får dog tilsammen brug for alle deres forskellige egenskaber for at redde sig fra det onde og Lucifers Lov. Bogen har en tilpas længde og et pænt og åbent layout, hvilket gør den overkommelig, også for de lidt uvante læsere. Den kan læses fra 12 år, og får de store drenge først øje på den, vil de sluge den og uforbeholdent anbefale den til deres kammerater. En flot forside af Grev Farkos, der er ved at materialisere sig, er helt på højde med indholdet, og et godt blikfang for målgruppen. Mia Brandstrup Andersen kendes fra Valva Pilaffendyp, 2001.