Books / nonfiction for children / erindringer

Ludoman : alt på spil


Description


To unge mænds ærlige beretninger om, hvordan de blev ludomaner. Kan læses af alle, der ønsker indsigt i en ludomans afhængighed og tankeverden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2023

By

By

Louise Urban Andersen

d. 3. Nov. 2023

To unge mænds ærlige beretninger om, hvordan de blev ludomaner. Kan læses af alle, der ønsker indsigt i en ludomans afhængighed og tankeverden.

Marcus og Nicklas fortæller, hvordan de begge i teenageårene udvikler ludomani i et spilfællesskab med deres fædre. Det starter i det små med at spille på fodboldkampe med fædrene, men det eskalerer hurtigt, og vi følger de to teenagedrenge, mens de både vinder og taber store summer. De fortæller om jagten efter det næste betting-fix, hvor alt andet i verden bliver ligegyldigt. For Nicklas bliver spillet vejen til popularitet i handelsgymnasiet, men ikke uden omkostninger, og for Marcus svinder lysten til at gå i gymnasiet i takt med, at hans ludomani tager til. Begge drenge fortæller om euforien og det efterfølgende kontroltab, der følger med ludomanien, og hvordan deres personlighed skifter karakter. De fortæller om selvmordstanker, at vende familien ryggen, og hvordan de desperat forsøger at skaffe penge hele tiden. Begge fortæller om at erkende ludomanien, gå i behandling, få tilbagefald og endelig leve med den livslange diagnose som ludoman.

Hudløst ærlige beretninger om det at være ludoman. Begge de unge mænd fortæller ærligt om de mørke sider af deres personlighed, der fik lov at skinne igennem i selskab med ludomanien.

En ludomans op- og nedture findes også beskrevet i Alt på spil.