Books / nonfiction / biografier

Luksusfælden : hele historien om Henriette Kjærs og Erik Skov Pedersens optur og fald


Description


Kortlægning af tidligere minister og folketingsmedlem for de konservative Henriette Kjærs (f. 1966) og hendes samlever Erik Skov Pedersens (f. 1963) liv og karriere, der endte med økonomisk deroute og Erik Skov Pedersens fængselsdom for bedrageri.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 9. Nov. 2011

By

By

Lone Krøgh

d. 9. Nov. 2011

Historien om Henriette Kjær og hendes mand Erik Skov Pedersens optur og fald bliver i denne bog skildret med så dramatisk en vinkling og med så mange spektakulære detaljer, at den mere henvender sig til læsere med nyfigen interesse i kendissers gøren og laden end til læsere med oprigtig interesse for politik.

At den konservative politiker Henriette Kjær (f. 1966) har haft en turbulent karriere, ikke mindst på grund af hendes mand Erik Skov Pedersens økonomiske dispositioner, turde være velkendt fra pressen. To journalister fra BT har dækket sagen i avisen og uddyber i denne underholdende bog med mange detaljer. De skriver lige ud ad landevejen og opbygger en spændingskurve i bogen, som næsten læser sig selv. Ingen bliver sparet, ingen detaljer er for kulørte eller kuriøse, og som læser undrer man sig dels over, hvordan parrets privatøkonomi kunne løbe så meget af sporet og dels over de forskellige magtkampe og intriger i og omkring Det Konservative Folkeparti.

Om Det Konservative Folkeparti findes en række titler, om Henriette Kjær kan man læse i hendes selvbiografi fra 2005: Henriette Kjær - indtil nu, og om økonomisk kriminalitet kan man fx læse Bedrag på 1. klasse fra dette efterår.

Spektakulær og underholdende beskrivelse af Henriette Kjær og hendes mands optur og fald med endnu flere kuriøse detaljer end dem, der allerede er kendt fra formiddagsbladene. Interessant her og nu for læsere med interesse for kendissers gøren og laden.


Weekendavisen

d. 14. Oct. 2011

By

By

Leonora Christina Skov

d. 14. Oct. 2011


Børsen

d. 7. Oct. 2011

By

By

Jonas Hindsholm Bentzen

d. 7. Oct. 2011