Lulli, Andy og midlerne

Tvillingerne Lullu og Lillis (Lulli) mor og Andys mor er på bustur til Gardasøen, mens handlingen foregår i bog nr. 4. Børnene er "flade", "de mangler midler", fordi de har givet et beløb tilmødrenes tur (bog nr. 3). Sommertørken reducerer indtægterne af deres plæneklipperservice til nul, og derfor tilbyder de at bevogte havehuse for folk, der er bortrejst. For at sætte fart i denforretning laver de ved nattetide fodspor (sko nr. 46) i haverne. De gemmer skoene i nærheden af vagabonden Ottos hus, og her bliver de fundet, og mistanken falder derfor på Otto, så for at reddederes ven må de tilstå deres fupnummer. Ved mødrenes hjemkomst er Lullis far og mor blevet ekstra glade for hinanden, mens Andys mor, der er skilt, kommer hjem med en ny mand, som Andy forsøger atskræmme væk med alle "midler". De to piger skiftes til at være fortæller i hver sit kapitel (10 i alt). Sproget er mundret og slutningen lægger op til en 5. bog om trekløveret. Personerne errealistisk beskrevet på enpositiv og munter måde. Bogen er velegnet til oplæsning og selvlæsning i 4.-7. kl. De helog halvsides tegninger er ufarvelagte tuschtegninger, skyggelagt medakvarelgråtoner. Deres mennesketyper og handlingsindhold er en understregning af teksten.

Read the full assessment

Den fjerde bog om tvillingerne Lulli og deres ven Andy er meget veloplagt. Vita og Ellinor, børnenes mødre, er draget af på bustur til Gardasøen, og da børnene delvis finansierede dette, er denu helt flade. Bogen handler derfor om, hvordan de forsøger at skaffe sig midler. Af deres vagabondven, Otto, erfarer de, at for at kunne sælge en vare, må man først selv skabe et behov. De følgerhans råd, og det virker, men uheldigvis sker der et par misforståelser undervejs, så børnene må aflevere de let tjente penge og tilmed stikke et par undskyldninger. Endelig kommer Vita og Ellinorhjem. Kalle og Vita finder hinanden igen, og Ellinors nye ven viser sig til Andys store forbløffelse at være en fyr med krummer i. Dette er den mest vellykkede af Lulli-bøgerne, fordi handlingen ermere sammenhængende og velkomponeret end i de første bind. Th. Birkeland fortæller som altid i et veloplagt og friskt sprog, fyldt med mange udtryk og vendinger, som børnene kender og selv bruger.Bogen er bådemorsom og spændende, og den skal nok få lige så mange læsere, som de første bind. Velegnet til selvlæsning for 9-12 årige og til oplæsning fra 7 år.

Read the full assessment