Tag med på vandring på Via de la Plata og oplev den helt særlige stemning, der er blandt Caminovandrere. For alle der er interesserede i pilgrimsvandring.
Vi følger Lene Theill på hendes 1000 km lange vandring på ruten Via de la Plata (Sølvruten). Turen går fra Malaga, over Sevilla til Santiago de Compostela. Vi er med forfatteren i tykt og tyndt de 65 dage, som vandringen tager. Vi oplever de gode og dårlige dage, hører om mødet med den smukkeste natur, vilde dyr, brusende floder, faretruende broer, tusind år gamle skove, romerske ruiner og en ny højhastighedsbane. Vi er med når der overnattes på alt fra klostre og sportskollegier til kroer, private pensioner og sågar i et spøgelseshus. I bogen får vi indblik i værdien af at vandre alene og samtidig også i hvor mange forskellige mennesker, man møder på Caminoen og de venskaber der opstår mellem dem. Bogen er opbygget som en dagbog med optegnelser fra hver dag på Caminoen.
En meget personlig og detaljeret beretning om livet som pilgrim. Forfatteren fortæller godt og veloplagt. Man bliver hurtigt grebet af pilgrimslivet og de mange steder og mennesker. Til tider bliver bogen dog lidt privat og snakkende. Den kan bruges som inspiration og delvis rejseguide til dem, der er i gang med at planlægge en pilgrimsvandring.
Hvis ikke man allerede har læst forfatternes første Camino-bog Grin, gråd og gaffatapeVejen hjem, så vil det være oplagt, men også Vejen hjem kan anbefalesHvis ikke man allerede har læst forfatternes første Camino-bog Grin, gråd og gaffatape, så vil det være oplagt, men også kan anbefales.